10
AFDELING 4
AFDELING 4
MØLLEPARKEN, KOKTVEDPARKEN
OG BIRKETOFTEN
Caféen kogte løbende norske klejner og
disse to ting krydret med duften af gran
gjorde, at det nærmest var umuligt ikke
at komme i julestemning.
Lucia
Inden det blev sådan rigtigt jul, havde vi
endnu en tilbagevendende tradition med
Luciaoptog. Den 13. december 2019
havde vi besøg af det flotteste Lucia-
optog fra Bangsbostrand Skole. De
var som traditionen foreskriver klædt
i hvide kjoler, bar lys og med en flot
luciabrud forrest i optoget. Efter selve
optoget sang eleverne både kendte og
mindre kendte julesange for os, hvilket
de gjorde rigtig godt. Luciaoptoget
gav minderne frit løb ved flere af vores
brugere. Mange havde selv som barn
deltaget i Luciaoptog, og nogle havde
sågar selv haft æren af at være Lucia-
brud. Vi sluttede en smuk tradition af
med æbleskiver og glögg.
Juleaften
Juleaften er forbundet med mange
traditioner. Sådan er det også hos os, her
i Aktivitetshuset Sydbyen. Vi mødes til
middag, hvor vi starter med at synge
en salme og får Juleevangeliet læst op.
Herefter nyder vi dejlig og veltilberedt
andesteg, med alt hvad dertil hører. Det
er en skøn tradition, og som eftermid-
dagen skrider frem, kan man nærmest
mærke julefreden sænke sig.
Nytårstaffel
Det nye år er ikke mange dage gammelt,
før vi indbyder til taffel. Vores Nytårs-
taffel er også en tilbagevendende traditi-
on, vi ser frem til. Her ønsker vi hinan-
den et godt nytår, og byder et nyt år og
denne gang også et nyt årti velkommen.
Kransekage, champagne og god musik
hører et rigtigt taffel til, og sådan er det